Pædagogik

I Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden - arbejder vi ud fra et børnesyn, der tager afsæt i vigtigheden af at se det enkelte barns ressourcer og potentialer. På det grundlag opbygges den positive fortælling om individet og dennes betydning for fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, hvor de oplever sig selv som værdifulde - både for sig selv og andre.

Gennem arbejdet med ICDP og de 8 samspilstemaer (program til udvikling af relationskompetence) møder personalet det enkelte barn som et betydningsfuldt og meningsskabende menneske. Her er fokus på trygge og anerkendende relationer, som er grundlag for al leg, læring, udvikling og trivsel. Der tages udgangspunkt i barnets her-og-nu oplevelser, samt i det pædagogiske personales kendskab til det enkelte barns baggrund, relationer og personlighed.

Ud fra et dannelsesperspektiv er det vigtigt, at det enkelte barn har en oplevelse af at have en demokratisk stemme, så derfor er børnene i Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden - aktive medskabere af eget liv og læring. Dette ses særligt i indretning af legeområder, i de børnestyrede lege og aktiviteter, samt ved valg af projekter med mere.

Børns leg har værdi i sig selv og rummer et stort dannelsespotentiale - både emotionelt, socialt og kognitivt. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, da legen blandt andet fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

I leg udfoldes barnets interesser, idérigdom og relationer til jævnaldrende. I Børnehuset Brøndvej - Ønskebrøden - er legen højt prioriteret, og det pædagogiske personale understøtter derfor et miljø, der giver alle børn mulighed for at deltage og øve sig i leg. Dette sker blandt andet ved hjælp af børnestyret leg, hvor den voksne deltager i legende samspil med børnene, som tager udgangspunkt i børnenes perspektiver. Børnestyret leg handler for den voksne om at følge, guide og coache børnene i leg, så legen støttes og udvikles både kreativt og autentisk. Når personalet deltager og coacher børnene i leg, er det desuden med henblik på at støtte børnenes sproglige, personlige og sociale udvikling. I legen sætter den voksne ord på børnenes intentioner, handlinger og følelser. Gennem den sproglige nuancering hjælpes børnene til at få øje for sig selv og hinanden i legen. På den måde styrkes desuden både individet samt mindre og større fællesskaber.

Børns leg med regler er udtryk for en form for demokratisk deltagelse, som børn hele tiden øver sig i. Gennem deltagelse i konflikter, forhandlinger og samarbejde, lærer børn at gøre sig gældende, både gennem egne bidrag og ved at blive involveret i andre børns ideer/forslag. Det pædagogiske personale varetager konflikthåndteringen gennem dialog ved at inddrage og italesætte børnenes perspektiver. Det gøres ved respektfuldt at være nysgerrig på børnenes forskellige oplevelser, handlinger og intentioner, og ud fra den overbevisning, at bagved alle handlinger, er der en meningsfuld, positiv og anerkendelsesværdig intention hos det enkelte barn.

Børn med gode legekompetencer som 4-årige har langt større chance for succes i livet, da leg udvikler børns hjerner. Erfaringer i leg og samspil med andre børn skaber et godt fundament for læring, som senere er nødvendigt i skolen.
Kilde: ”Børns hjerner” af Ann-Elisabeth Knudsen, s. 57

I Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden - er vores mål at skabe stimulerende læringsmiljøer, der inspirerer til flere former for leg og samspil. Børnene kan i høj grad selv vælge lege og aktiviteter til og fra, men med støtte fra nærværende og omsorgsfulde voksne udfordres alle børn til at træne og afprøve nye færdigheder og indgå i nye relationer.

De fysiske rammer skal inspirere børnene til at udfolde sig kreativt både i leg og i diverse aktiviteter. I forhold til det interpersonelle er samspillet mellem barn og voksen præget af oprigtig interesse og nysgerrighed på hinanden. Vi er meget inspireret af den filosofiske tilgang, hvor samtaler vedrørende erfaringer, oplevelser og forståelser bringer os tættere sammen. Det er berigende for alle at kunne konstatere, at ingen ved/kan alt, men sammen ved/kan vi rigtig meget.

Læring foregår gennem hele dagen, både i leg, aktivitet og rutiner. Rutinerne har den positive effekt på børnene, at de skaber tryghed og genkendelighed. Når rutinerne fungerer og rammerne er genkendelige, så efterlader det mere overskud hos barnet til at øve nye færdigheder og til at være nysgerrig på sin omverden og fællesskabet. Arbejdet med selvhjulpenhed sker i forhold til forståelse og udførelse af dagens rutiner, aktiviteter og lege. Al kommunikation om forventninger til det, børnene skal i løbet af dagen, understøttes gennem visualisering med symboler og billeder af dagens rutiner, den fysiske indretning og så videre.

Børnenes spor er afsæt for tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø. Dette gælder såvel den fysiske og æstetiske indretning, som de planlagte og spontane aktiviteter. At indrette læringsrum i institutionen og skabe æstetiske oplevelser sker ved inddragelse af børnene, og de interesser, de har. Vi tilstræber at se dagligdagen fra barnets perspektiv, hvor deltagelse, børnefællesskab og gruppesammensætning er centralt. I løbet af ugen veksler vi mellem aldersopdelte grupper, og grupper, hvor børnene er blandet i alder. Dette giver mulighed for at lave aktiviteter med børnenes udvikling og alder for øje, samt på andre tidspunkter at understøtte, at børnene kan spejle sig i hinanden på tværs af alderstrin. Gruppestørrelserne afhænger af formålet med aktiviteten og børnenes individuelle behov.

Det er vigtigt at skabe gode, trygge overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og SFO/skole. I Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden, arbejder vi med at gøre børnene klar til SFO og skole, men har samtidig en klar forventning om, at SFO/skole også er parat til at tage imod vores kommende skolebørn, og fortsætte det gode pædagogiske arbejde.

Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden - har et tæt samarbejde med Hedehusene Skole og SFO, hvor vi forsøger at skabe en rød tråd i den pædagogiske tilgang til børn. Dette sker både i forhold til børnesyn, børneperspektiver og arbejdsmetoder i forhold til projekter. Hvert år udarbejdes en plan over diverse aktiviteter på tværs af dagtilbud, SFO og skole, så vores kommende skolebørn opbygger relationer til deres nye voksne i SFO/skole. På denne måde kan børnene gøre sig erfaringer med at være i de nye omgivelser.

Inden børnene starter i SFO eller skole, afholdes overleveringsmøder, hvor vigtig viden vedrørende det enkelte barns potentialer og udfordringer samt børnefællesskabets styrker formidles til SFO og skole. Der tages altid afsæt i dialog-profiler, sprogvurderinger og lignende, som altid er fremlagt for forældrene inden, så de ved, hvad der overleveres.

Vi overleverer til flere forskellige skoler og tilbud i kommunen. Fælles er, at der altid sker en videndeling forud for et skifte/overgang. Deltagere ved overleveringsmøder afhænger af, hvilken skole eller tilbud det enkelte barn skal videre til.

Vi har i Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden - et tæt samarbejde med forældrene om at sikre en god overgang til SFO/skole ved at udvikle grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Vi har fokus på at styrke børnenes generelle kompetencer for en foranderlig fremtid, og vi arbejder med at klæde børnene på til en god SFO/skolestart ved at understøtte, at børnene udvikler sociale kompetencer, lysten til at lære, tro på egne evner, nysgerrighed, mod på at forsøge og fejle, samt bidrage i fællesskaber.

Et skoleforberedende arbejde handler for os ikke kun om at give børnene mange faglige færdigheder, men i højere grad om at give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder, så de kan møde det nye, fordybe sig, være vedholdende, tage initiativ til at indgå i relationer og indgå i et børnefællesskab. Vi arbejder løbende med forskellige længerevarende projekter og temaer, som børnene får mulighed for at fordybe sig i og samarbejde omkring. Derudover arbejder vi blandt andet med Dialogisk læsning, børnesamtaler og grundværdierne fra materialet ”Fri for mobberi”, hvor børnene får mulighed for at danne erfaringer med at indgå i store og små fællesskaber.

Med et tæt samarbejde mellem dagtilbud, forældre, SFO og skole kan vi forhåbentlig være med til at sikre børnene en tryg og sammenhængende overgang, der gavner deres læring og trivsel i overgangsperioden og i skolestarten.

Styrket pædagogisk læreplan – Klynge F

Alsidig personlig udvikling

• Den anerkendende tilgang med fokus på den/de gode relationer.
• Konflikthåndtering gennem dialog og ved inddragelse af og med respekt og nysgerrighed på børneperspektivet.
• Børnestyret leg og fokus på børns initiativer.
• Vekslen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvor den/de voksne er optagede af det der interesserer børnene.
• Bevidsthed om pædagogens rolle (foran, bagved og ved siden af).
• Den / de voksne skaber rum og mulighed for aktiv deltagelse.
• De voksne har grundlæggende et ressource-syn - alle har kompetencer, som kan bidrage til og skabe merværdi i fællesskabet. Det er ok at vi er forskellige.
• At kende sig selv og hvile i at være den man er giver bedre muligheder for at opleve at man kan bidrage til fællesskabet.

"Jeg øver mig”

Et barn på fem år sidder ved bordet sammen med en gruppe børn og spiser frokost. Barnet kommer ofte til at afbryde de andre børn og hører ikke efter, hvad de andre børn siger. Barnet fjoller, hopper rundt på stolen og forstyrrer en del. Når den voksne beder hende om at lade være, fortsætter barnet uændret.
Efter en snak med forældrene om denne og lignende episoder, fortæller forældrene, at de er frustrerede over, at deres barn er helt umulig, ikke hører efter, hvad de siger derhjemme, og at de nok kommer til at skælde barnet meget ud i øjeblikket.
Den voksne tager efterfølgende en snak med barnet og fortæller, at hun godt kan forstå, at det nogle gange kan være svært at vente på tur og høre efter, hvad andre siger, men at det jo bare er noget barnet kan øve sig i. Den voksne guider fortsat barnet i de svære situationer. Det virker som om, at barnet forsøger at lytte efter, og efter et stykke tid da barnet er havnet i en lidt uheldig situation, siger barnet til den voksne: ”Men jeg prøver og jeg øver mig”

Fokus er flyttet fra barnet som ”helt umulig” til noget, som barnet kan gøre noget ved og øve sig i for til sidst at mestre.

"Anerkendelsesværdige initiativer"

I løbet af en dag oplever vi, at et barn i vuggestuen have flere konflikter med de andre børn. Barnet får henvendt sig på en uhensigtsmæssig måde og opnår derved en negativ kontakt.
Fokus ligger på at få vendt denne adfærd til gavn for barnet. Vi går derfor på opdagelse for at finde flere af barnets ressourcer og initiativer frem. Dem sætter vi fokus på.
"Se, hvor er I gode til sammen at bygge tårn af klodserne. I skiftes til at sætte en klods på en ad gangen. Først er det X's tur - og så det Y's tur. I griner - det ser ud som om, at I har det sjovt."
Ved at guide og få øje på initiativerne, sætter vi ord på dem. Derved opnår vi, at barnet ikke kun får øje på sig selv og egen kunnen, men også på det andet barn.

Barnet hjælpes til at "læse" både egne og det andet barns følelser, hvilket barnet kan overføre til andre situationer. 

Social udvikling

• De professionelle voksne sikrer alle børn lige muligheder for aktiv og ligeværdig deltagelse i fællesskabet.
• De professionelle voksne understøtter gode og trygge relationer både barn-barn og barn-voksen.
• De professionelle voksne skaber relationer og indgår samspil med børnene, hvor de går foran som den gode rollemodel.
• Gennem det gode samarbejde med forældrene skabes de bedste betingelser for social udvikling. Forældrenes rolle, forståelse og forventninger til barnet er afgørende for succesfulde indsatser.
• Øget bevidsthed hos de professionelle i forhold til altid at være nysgerrig på den positive og anerkendelsesværdige intention hos barnet.
• Der støttes op om børnenes relationer gennem deltagelse i leg, hvor den voksne guider, sætter ord på og forstørre positive initiativer.
• I samspil mellem barn-barn og voksen-barn lærer børnene at aflæse og forstå både egne og andres følelser, hvilket udvikler empatiske børn.
• Institutionens læringsmiljøer udvikles sammen med børnene, så de inspirerer børnene til sammen at være kreative, eksperimenterende og undersøgende.

Kommunikation og Sprog

• Bevidsthed om at være sproglig rollemodel for børn - det vil sige: Bruge de rette ord om det, som er i både konkreter og bløde værdier, som for eksempel: Følelser, adfærd med mere.
• Sætte ord på børns initiativer og følelser for at fremme barnets evne til metallisering og indre sprog.
• I dialog øver vi de 5 turtagninger. (Samtalens kunst).
• Vi udfolder ord i flere trin for eksempel: Vand, vådt, gennemblødt. I hverdagen indgår læsning, sang og rim og remser som et fast element.
• Vores fysiske miljøer understøtter sproget med billeder, konkreter og sanseindtryk.
• Børnestyret leg; fokus på at sætte ord på de elementer, der indgår i legen - for eksempel i rollelegen i børnekøkken.
• Aktivt brug af Sprogtrappen - til at finde barnets nærmeste zone for sproglig udvikling, og fælles sprogligt fokus for gruppen.

Praksisfortælling fra børnehaven

Hvordan svømmer en ko:
Til en samling taler vi om bondegårdsdyr, og dagens dyr er en ko. Vi snakker om, hvad en ko gør, laver og hvad vi bruger den til. Børnene fortæller blandt andet, at en ko bor på bondegården, at mælken kommer fra en ko, og at de bliver slagtet, så vi kan spise kødet. Et barn siger: ”Og så kan en ko svømme. Den bruger sin hale som propel”. Den voksne spørger, om barnet har set det? Barnet svarer: ”Nej, men det er sådan, når Bertha svømmer i historien - og Prop er livredder - og hvis det sker i Prop og Bertha, må det jo være sandt".

Praksisfortælling fra vuggestuen

Bøger og samtaler:
Barn på halvandet år kommer hen til mig med en bog og siger ”Bog”. ”Ja” siger jeg, ”Du har en bog, skal vi læse i den?”
Barnet sætter sig på mit skød og begynder at bladre i bogen. Hver gang barnet har bladret, peger hun og jeg fortæller hvad jeg ser. For eksempel: ”Peter Pedal kravler op”.
Barnet vender hele tiden tilbage til en bestemt side, og barnet siger ”jahh”, og hver gang snakker vi om en lukket og en åben kasse.

Barn på 16 måneder siger noget til mig, jeg svarer. Sådan bliver vi ved i cirka tre minutter. Jeg ved ikke, hvad samtalen handler om, men er sikker på, at barnet finder det meningsfyldt, så jeg besvarer seriøst så længe barnet har lyst.

Krop, sanser og bevægelse

• Indtænker krop, sanser og bevægelse gennem dagligdagens aktiviteter og i læringsmiljøet generelt. Vi øver, støtter og guider til selvhjulpenhed både hos vuggestue- og børnehavebørn.
• Fokus på børn i ”balance” – børn som mærker både ro (pause) og bevægelse (aktivitet). Altså fokus på både det indre og det ydre hos barnet. Skabe ”ro” i barnet via aktive øvelser, som at trække og rulle, samt støtte til at mærke sig selv.
• Sanglege og lege med bevægelse samt rytmikforløb i vinterhalvåret m. fokus på krop, sanser og bevægelse.
• Årligt bevægelsesforløb i Springcentret.
• Brug af naturen – uderummet til bevægelse og sansestimulering. Ligesom legepladsen er god til både grov- og finmotoriske aktiviteter, som at cykle, klatre, løbe, gynge, balancerer og leg i sandkassen.
• Aktiviteter hvor sanserne og finmotorikken stimuleres f.eks. leg med kartoffelmel, leg med tørrede linser, ærter o. lign., male, lave mad.

Praksisfortælling fra børnehaven

Når alle er færdige med at spise frokost, lægger alle børn sig på en madras. De voksne (oftest 2) sætter sig ved de børn, der har brug for en beroligende hånd. Der lyttes til afslappende musik og de børn som er lidt urolige, får en let massage el. bare en hånd på ryggen/maven. Efter ca. 15 minutters afslapning afsluttes med lidt udstrækning. Det er en fast del af hverdagen og vi kan se, at de børn som i starten var meget urolige, med tiden, er begyndt at slappe mere og mere af. Alle børnene kender også rutinen med madpakker, læse bog og så afslapning. 

Udover at alle børn får muligheden for ro i kroppen og fred i ørerne, kan vi også se, at mange af legene efterfølgende starter roligt op.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Syv børn i alderen 2-3 år samt to voksne starter med ”Goddag sangen”. Vi arbejder med det sociale, vi ser på hinanden og vi arbejder med højt og lavt tempo. Så leges ”hjulene på bussen” - vi bruger hele kroppen, og børn og voksne optræder også som dyr, der skal med bussen - alt med bevægelse. Der er her vægt på den fysiske del, og at børnene selv er med til at vælge, hvilken bevægelse vi skal udføre.

Så er der ”Anderim” på programmet, som har vægt på rytmen i sproget sammen med bevægelse. Leg med stort tæppe, hvor hvert barn får blandt andet en gyngetur og en snurretur på tæppet. Børn og voksne hjælpes ad. I denne leg er der vægt på det psykiske og på vestibulærsansen.

Så løber vi rundt til musik, her er der vægt på glæden ved at bevæge sig, løbe, højt tempo OG at passe på hinanden samtidigt. Rytmikforløbet afsluttes med stille musik, og børnene ligger på madrassen - de voksne har bløde pensler og fjer, som børnenes arme og ben stryges med. Der er stille afslutning, for at børnene kan komme ned i tempo. Vi lægger vægt på at se/høre børnenes ideer, der kommer undervejs - vi voksne har lagt en ramme, men den er børnene med til at udvikle undervejs.

Natur, udeliv og science

• I tidlig alder oplever børnene naturen/udelivet. De mærker, ser og dufter naturen (sand, græs, jord, vand) oplever vejrets og årstidernes skifte.
• Begyndende miljøbevidsthed leges ind, når vi er naturdetektiver og samler skrald. Hvad hører naturligt til i naturen og hvad er skrald?
• Eksperimenterer med naturens elementer som jord, vand, vind. Hvad kan flyde/synke, koldt/varmt. Ønsker at fremme børnenes naturlige nysgerrighed og at give dem lærerige erfaringer.
• Bruger IPads til at undersøge sammenhænge og finde svar på børnenes spørgsmål.
• Fokus på bevidsthed ift. naturens ressourcer. Eks. Kun 1-2 stk. papirark når hænderne skal tørres, ikke bare to steger på et stk. pair men tegne på hele papiret.
• Grave insektfælder ned på legepladsen.
• Små sammenhængende spire og så-projekter.
• Bål og bål mad på legepladsen.
• Finde ting i naturen og bruge det kreativt (kastanjer, blade, grene).

Praksisfortælling fra børnehaven

Vi eksperimenterer:
På vej mod skoven med seks 3,5-årige børn får vi øje på en rist. Når vi ser gennem risten, kan vi se vand i bunden af brønden. Først smider vi pinde og blade ned. Det afløses af en undren over, hvor langt, der er ned til bunden? En af drengene finder en lang pind. Men nej, den er ikke helt lang nok. Afsted for at finde længere pinde, og i fællesskab finder børnene en, der kan nå helt ned. Hvor meget vand er der dernede? Hov, vi kan se, at pinden er blevet våd. Vi måler - en udbryder: ”åhrr, 10 cm”. En anden siger: ”Lige så dyb som universet”. Et barn siger: ”Nej, det tror jeg altså ikke”. Hvordan kan vi finde ud af, om den er lige så dyb som universet? Pinden tages op af brønden og stikkes op i luften. Nej, den kan ikke engang nå himlen - og universet er endnu længere væk. Så nej, pinden kunne ikke nå universet. Men til gengæld prøvede alle at måle vand i en brønd med nogle lange pinde.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Forløb med Skovpatruljen:
Vi har over en længere periode været i skoven med 6 store vuggestuebørn. Vores intention er at følge børnenes ideer og interesser i skoven og se, hvad de er optaget af. Næsten hver gang ser vi bænkebidere, frøer og samler svampe. Det store spørgsmål for børnene er: ”Bor der løver i vores skov”? Vi har ledt og undersøgt, men uden held. Vi lister og er musestille, måske vi så kan se en ræv.
En diset morgen, hvor vi er på vej til skoven igen, ser vi 4 rådyr springe over marken og løbe ind i skoven. Vi kan ikke finde dem i skoven, MEN vi ser friske rådyr-spor og finder rådyr-lort. Vi taler om, hvad rådyr spiser.
En anden gang er der et barn, som får øje på en metaldåse. Den må ikke ligge i naturen. Vi taler om, at det er farligt for dyrene, og tager dåsen med hjem til vuggestuen og lægger den til metal genbrug. Denne lille episode giver god mulighed for at tale om, hvordan man skal opføre sig i naturen og ikke må smide affald der.

Kultur, æstetisk og fællesskab

• Årets traditioner - jul, påske, fastelavn, fødselsdag, med mere - fejres med det, som hører til, og indhold foldes ud for/med børnene.
• Traditioner spejles i børnenes leg og produktioner, når der blandt andet leges gamle lege, når vi klipper julepynt til vinduerne i december og lignende.
• Dialog og projekter om andre kulturer end dansk.
• Fokus på forskellige familiemønstre, traditioner og kulturer, blandt børn og voksne.
• Oplevelse af forskellige musiske genrer, samt teater, dans og forestillinger/optrædener generelt.
• Fordybelse i bøger og eventyr.
• Vi indretter vores fysiske miljøer med fokus på høj æstetik, og til inspiration for børn i deres egen kultur rejse/udvikling/dannelse.
• Vores fysiske miljø, særligt synlig dokumentation i billeder og børnenes udstillinger, vægdekoration indbyder til samtaler om kultur, æstetik og fællesskab. For eksempel ved et verdenskort der dels beskriver vores verden, dels viser hvor vi bor / kommer fra i verden, dels lægger op til dialog om landes forskellighed. (Sprogligt, kulturelt og så videre).

Praksisfortælling fra børnehaven

Vi leger et eventyr:
En medarbejder arbejder med *Flonellograf med en mindre gruppe børn og fremfører historien om ”De tre små grise”. 
Bagefter fortæller børnene historien til hinanden ved hjælp af billederne på Flonellografen. 

Da børnene fortæller, tager de samtidigt udklædningstøj på i rummet, og er derved roller fra historien, såsom Mor, Grisen og Ulven.

*Flonellograf: Flonelsbeklædt plade til anbringelse af bogstaver og figurer, som hurtigt kan udskiftes.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Et barn på rejse:
Vi sidder ved vores verdenskort med en gruppe børn på 2-3 år. Vi kigger på de forskellige lande. Vi taler om en dreng på stuen, der er i New Zealand og vi taler om, at der er varmt, og at han måske bader, og måske skinner solen.

Et barn spørger, hvornår han kommer hjem igen? Jeg spørger, om han savner ham? Han svarer ”ja”.

Vi taler om, at det tager noget tid, før han kommer. Vi kigger på en kalender og tæller dagene.