---
title: "Tilsynsrapport Børnehuset Brøndvej - september 2024"
description: "Tilsynsrapport Børnehuset Brøndvej - september 2024"
date: "2025-06-10"
created: "2025-06-10"
---

[Hjem](https://broendvej.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport Børnehuset Brøndvej - september 2024](https://broendvej.htk.dk/tilsynsrapport-boernehuset-broendvej-september-2024)

# Tilsynsrapport Børnehuset Brøndvej - september 2024

## 1.
Fakta om tilsyn i Høje
Taastrup Kommune

Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med
uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til
observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. [Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.](https://dpf.dk/kids/produkter/kids/ "Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.")

Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i
tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj.
Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode.
Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.

Tilsynet har både til formål at føre kontrol med
dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til
styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder
et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus
for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.

Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af
tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller
om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i
dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om
udvikling, skal ledelsen blot tage stilling til forvaltningens anbefalinger og
efterleve det der vurderes relevant.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. Hvis dette sker, sikrer
forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, at der følges op på aftalerne i
handleplanen samt at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det fremgår af dagtilbuddet
tilsynsrapport, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
alvorlig bekymring, er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan
med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.

* * *

## 2.
Fakta om dagtilbuddet og
deltagere i tilsynet

**Dagtilbudstype:** Daginstitutionen Brøndvej er et kommunalt
tilbud, som er en del af klynge F sammen med Stenmøllen og Stenbuen.

**Forældresamarbejde:** Klynge F har en forældrebestyrelse og klyngens dagtilbud har hver et kontaktforældreråd.

 ****

**Deltagere ved tilsynsdialog:**

- Tilsynsførende Susan Blaabjerg
- Klyngeleder Carina Pagsberg Rutell
- Faglig Fyrtårn Sandra Røgilds
- Faglig Fyrtårn Tina Brundert Hansen
- Sprogvejleder Charlotte Høj
- Pædagogisk Konsulent Rikke Toldam

* * *

## 3.
Samlet konklusion på
tilsynet

Tilsynsdialogen
har ikke givet anledning til bekymringer

* * *

 ****

## 4.
Dagtilbuddets fokus for
udvikling

Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i
forlængelse af tilsynet.

**Udviklingsfokusset er under udarbejdelse, der vil linkes hertil så snart det er færdiggjort.**

* * *

## 5.
Bemærkninger med relevans
for tilsynet

 Ingen generelle
bemærkninger.

* * *

## 6.
Tilsynets temaer (pkt. 7-9)

Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med
afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og
lærende arbejdsfællesskaber.

Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål,
evalueringskultur og organisatorisk læring.

Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende
indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering
og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og
kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige
læringsmiljø.

* * *

## 7.      Kvalitetsudvikling i den
pædagogiske praksis

**Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger forudvikling af praksis.**

Forskning
i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig
kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet,
forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver
og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en
evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.

*Jf. dagtilbudslovenkap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere enevalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere detpædagogiske læringsmiljø.*

Tilsynsdialogen
sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende
evalueringskultur, herunder:

- Dagtilbuddets arbejde med at styrke
kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende
arbejdsfællesskaber.

* * *

## 7A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

Dagtilbuddet har arbejdet
fokuseret på at styrke kapaciteten i kvalitetsudviklingen i forhold til den psykologisk
tryghed, med henblik på at opnå endnu bedre samarbejde og kontinuerlig læring
mellem forskellige teams i dagtilbuddet. Dagtilbuddet oplever en styrket
nysgerrighed på hinandens faglige input og det er blevet muligt at spørge
hinanden til råds om svære opgaver.

Dagtilbuddet har været
igennem et undervisningsforløb i COS – (Circle Of Security) sammen med det
øvrige personale i klyngen. Det har givet dagtilbuddet et fælles sprog til at
være i dialog med hinanden om den pædagogiske praksis. Dette styrker muligheden
for at skabe yderligere udvikling og hjælpe hinanden ved behov.

Faglige fyrtårne indgår i et
netværk med hinanden i klyngen, med henblik på at styrke den fortløbende
udviklingskapacitet og dagtilbuddet oplever at det er godt læringsrum, hvor de
faglige fyrtårne kan trække på indsigt fra klyngens øvrige dagtilbud.

* * *

## 8.      Kvalitetsudvikling
i den pædagogiske praksis

**Herunder opfølgning på udviklingsplan,læreplansmål og organisatorisk læring.**

Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye
opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at
dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske
læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.

*Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremmebørns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiskelæringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt iet børneperspektiv*

*Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiskelæreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde medbørns trivsel, læring, udvikling og dannelse.*

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets
arbejde med:

- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse.
- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af
data, analyse og praksisjustering.
- Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig
som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af
udviklingsarbejdet.

* * *

## 8A.  Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

 ****

For at sikre
implementeringen har dagtilbuddet anvendt Aktionslæringsmodellen. De finder det
værdiskabende at indarbejde læreplansmålene i udvikling af praksis. Hermed
sikres en systematik, der fokuserer på læreplanernes mål for sammenhængen mellem
læringsmiljøet og børnenes læring og identificerer de nødvendige justeringer i
læringsmiljøet heri. Samtidig sikrer systematikken, at dokumentationsindsamling
og evaluering indtænkes allerede i planlægningsfasen.

* * *

 ****

## 8B. Tilsynsdialogens
afdækning af dagtilbuddets
arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til
styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
oplever værdi af arbejdet med Aktionslæring men oplever samtidig, at det er
udfordrende at komme omkring alle modellens elementer og sikre, at de
forskellige procestrin er tilstrækkeligt meningsfulde og værdiskabende i
forhold til hinanden. Særligt aktionslæringens felt for organisatorisk
læring føler de, det kan være udfordrende at forholde sig til. Hermed er de
fortsat i proces for at sikre den er helt implementeret i dagtilbuddet.

* * *

## 8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at
organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles
organisatorisk læring af udviklingsarbejdet

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
gør sig værdifulde erfaringer som et lærende arbejdsfællesskab og
udviklingsarbejdet bidrager til positiv organisatorisk læring hvoraf praksis
kan udvikles og justeres. Disse erfaringer med systematisk
indsamling af praksisfortællinger kan bidrage til at skabe opmærksomhed på
væsentlige forhold, der ellers ikke har været i fokus.

Dette har
givet anledning til at sætte fokus på triangulering som pædagogisk metode og
dagtilbuddet er i færd med at høste gode erfaringer hermed, idet der observeres
en markant positiv effekt blandt børnene. Dermed indfrier dagtilbuddets
erfaring selve formålet med dokumentationsindsamling og evaluering.

Dagtilbuddet
har tillige gjort sig erfaringer med at observere i egen praksis, som en anden
metode til dokumentationsindsamling. Der er efterfølgende organiseret gensidige
feedbackprocesser, som har skabt væsentlig organisatorisk læring.

* * *

 ****

 ****

## 9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis

**Herunder dagtilbuddetsarbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse afsproglige læringsmiljøer**

 ****

Forskning i børns
sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige
udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele
barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets
sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets
specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.  ****

*Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriverat: Dagtilbuddet har* *ansvar for,at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurderingvurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget afsprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra detenkelte barns behov for sprogstimulering.*

 ****

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus
på dagtilbuddets arbejde med:

- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse
med sprogvurderingsmaterialets formål.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som
sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt
sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve
forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve den
kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer
med afsæt i sprogdata.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige
læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.

* * *

## 9A. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende
sprogvurderinger af høj kvalitet

 ****

 ****

**Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling:**

 ****

Dagtilbuddet anbefales
at samarbejde med den kommunale sprogkonsulent med henblik på at få faglig en
vurdering af, i hvilket omfang sprogvurderinger i vurderingsredskabet
Sprogtrappen udarbejdes med tilstrækkelig høj kvalitet samt at få implementeret
dette redskab i dagtilbuddet.

 ****

Det anbefales, at
dagtilbuddet sikrer, at alle medarbejdere har kendskab til hvilket
sprogvurderingsmateriale, der skal anvendes ved sprogvurderinger. Derudover
forventes det, at medarbejderne opnår kompetencer i at anvende
sprogvurderingsredskaberne korrekt.

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har gennemført
flere sprogvurderinger hvor et urealistisk antal børn er vurderet til at lægge
over et alderssvarende niveau ved 2 års Sprogtrappevurderingen. Dette viser, at
der er behov for en opkvalificering af dagtilbuddets kompetencer til at
udarbejde retvisende sprogvurderinger.

Dagtilbuddet bør have fokus på at nye medarbejdere oplæres i redskaberne
til sprogvurderinger i redskaberne til sprogvurdering Sprogtrappen samt
Sprogvurdering 3-6.

Der bør i personalet være kendskab til de procedurer, der anbefales
af kommunen. Herunder at Sprogtrappevurderinger foretages i fællesskab med
stuens andre medarbejdere for at få retvisende observationer at barnets
kompetencer.

* * *

## 9B. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering
til børn samt inddragelse og vejledning til forældre

 ****

 ****

**Vurderingengiver anledning til følgende anbefalinger:**

 ****

Forvaltningen anbefaler
at dagtilbuddet udarbejder en systematik for at sikre, at alle forældre til
børn med Sprogstimuleringspligt modtager et afgørelsesbrev herom.

Det anbefales at
dagtilbuddet oparbejder en fast procedure, der sikrer at sprogvurderinger
gennemføres systematisk, at der udarbejdes skriftlige fokuspunkter for de børn
hvor en sprogvurdering har vist at der er behov for en sprogunderstøttende
indsats

Det
anbefales, at der udvikles en systematik, der sikrer den nødvendige viden omkring
sprogstimuleringspligt og opfølgning på procedure omkring fremmøde.

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Der er et kommunalt krav om at der udarbejdes
målrettede sprogstimulerende indsatser i form af et skriftliggjort fokuspunkt
for de børn, hvor en sprogvurdering har vist, de har behov for en
sprogunderstøttede indsats. Dette skal sikre, at barnet sprogligt udvikler sig
og dermed fremmes barnets muligheder for trivsel, læring samt deltagelse i
sociale fællesskaber. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet
skriftlige fokuspunkter på alle børn med sprogstimuleringspligt.

Dagtilbuddet
har på nuværende tidspunkt 23 børn der ligger under trin i deres sprogvurdering.
De oplyser, at det ikke er alle forældre, der modtager afgørelsesbrev om
sprogstimuleringspligt.

Dagtilbuddet
har en opmærksomhed på, at der bør tages kontakt til forældre med ustabilt
fremmøde, der har børn i dagtilbuddet med sprogstimuleringspligt, men der
arbejdes ikke systematisk hermed.

* * *

## 9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets
arbejde med leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er
indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
har på nuværende tidspunkt ikke børn i dette tilbud.

* * *

## 9D. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder
tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

Dagtilbuddet har arbejdet med dialogisk
læsning og haft tematiserede LAHOPL (Lange Autentiske Hands-On Projektbaserede
Læringsforløb) hvor der arbejdes tematiseret med sprogtilegnelse. Sprogkufferter,
med fortællinger og konkreter har været anvendt som oplæg til børnenes egne
kreative forløb.

Der har været fokus på indretning af de
fysiske læringsmiljøer således de inspirerer og understøtter leg, herunder
implementering af visuel understøttelse.

Dagtilbuddet har haft fokus på børnestyret leg,
hvori medarbejdernes rolle har været at sætte ord på det, der foregår.  Små
grupper til ro omkring samtaler eks. i frokosten. Der er opmærksomhed på, at
personalet har dialoger over flere led med børnene.

Der arbejdes med konkreter, visuel
understøttelse, fokus på sprog i rutiner og hverdagssamtaler.

Den kommunale sprogkonsulent giver indblik i data og vejleder ind i at der er behov for at sætte fokus på pegegestik, ordforråd og det formelle sprog.

* * *

## 9E. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

Sproglæringsmiljøvurderingen har givet
anledning til at opdage, at der ikke er så mange åbne nysgerrige samtaler som
forventet, de voksne stiller en del spørgsmål som de har en bestemt forventning
om hvad svaret er på. Ved kommende p-møde planlægges en dialogproces angående
de opdagelser, der er gjort i forbindelse med
sproglæringsmiljøvurderingen.

 ****

 ****
